FacebookInstagram

Book en picnic
Nyd sommeren med en lækker picnic. Book vores picnic-vogn frokost af lokale råvarer, kolde drikke, kaffe og kage, puder og tæpper og et kort over området. Det eneste du skal gøre er at booke vognen hos Marianne på mdj@herslevbryghus.dk, tage vandreskoene på og tage ud i naturen omkring Herslev Bryghus. Pris 2 personer: 500 kr. inkl. mad & drikke. Pris 4 personer: 800 kr. inkl. mad og drikke.

Lørdagsfrokost
Vi inviterer til lørdagsfrokost i gårdbutikken 6 lørdage i 2017. Midt i blandt hylder med øl, eddike og mel byder vi velkommen ved langbordene. Marianne laver mad med udgangspunkt i råvarer fra lokalområdet - og allerhelst af råvarer, som er en del af Herslev.
Bestil bord herunder - senest fredag kl. 12.
Kl. 11.30-15.00 Pris: 195 kr. inkl. mad og øl..

Kalv, brød & surt
Hver fredag og lørdag serverer vi frokostretten Kalv, brød & surt. Vi bager brød af eget mel og serverer hertil kalv samt sæsonens surt. Alle råvarer er 'En del af Herslev'. Frokosten er klar mellem 11.30 og så længe lager haves. Bare kig forbi - bestilling er ikke nødvendig. Men kommer I sidst på dagen, så skriv til Marianne på mdj@herslevbryghus.dk
Pris: 85 kr.

Fællesspisning a la folkekøkken
Hver måned forvandler vi gårdbutikken til et folkekøkken. Midt i blandt hylder med øl, eddike og mel byder vi velkommen ved langbordene. Marianne står ved gryderne og laver mad med udgangspunkt i råvarer fra lokalområdet - og allerhelst af råvarer som 'er en del af Herslev'.
Kl. 18-20.00 Pris voksne 110 kr, børn 60 kr.inkl. en Herslev-øl eller en sodavand. Bestil bord herunder.

Kulinarisk ølsmagning og rundvisning med mad. I selskab med Lars Bo får I en rundvisning på bryggeriet med historien om bryggeriet, øllet og landbruget. I smager flere forskellige øl og Marianne tilbereder tre anretninger, hvor øl og mad harmonerer på bedste vis.
Kl. 17-20.30 Pris: 295 kroner. Bestil bord herunder.

Eventkalender:

 

Vi opdaterer løbende eventkalenderen med nye aktiviteter, hvor du kan møde Herslev Bryghus.