Sortiment

Her følger en beskrivelse af vores sortiment. Vi har 4 øl i sortimentet, som brygges hele året. Derudover brygger vi forskellige sæsonøl, som afløser hinanden i løbet af året.
 
Øl fra Herslev Bryghus er hverken pasteuriseret eller filtreret. Herved bevares mest mulig smag i øllet.
 
              Brygges hele året...
 
Fire øl året rundt:
  
                              
Pale Ale  - Alc. 5,9 % 
Engelsk i stilen.Brygget af det bedste engelske byg- og havremalt.Flot gylden farve.Er karakteriseret ved en frisk og frugtagtig duft og smag.God fylde og dejlig blødhed i smagen, som stammer fra havremalten.Fint strejf af Amarillo-humle, som giver en dejlig aromatisk og tilpas bitter eftersmag.Pale Ale kan absolut nydes som den er, men er også en dejlig ledsager til god og gerne krydret mad. Serveres ved 10-12 grader.

Hvede - Alc. 5,8 %
Stilen er traditionel sydtysk.Er brygget med lige dele hvede- og bygmalt af bedste kvalitet fra Bamberg.Flot gul farve.Frisk i smag og duft med en fin frugtagtig fylde og en blød og fin sødme.Bitterheden er holdt i baggrunden for at give plads til de frugtagtige nuancer.Herslev Bryghus Hvede er velegnet som aperitif, og kan desuden anbefales til retter med fisk, skaldyr og kylling.Serveres ved 8-10 grader.

Pilsner - Alc. 5,5 %
Brygget efter tjekkisk forbillede af malt og humle af fineste kvalitet fra det sydlige Tyskland.Har en flot ravgylden farve. Dufter dejligt af humle.Hører til den kraftige af slagsen med en ren og fyldig smag af malt og humle.Herslev Bryghus Pilsner er velegnet som ledsager til god traditionel dansk mad, såvel kold som varm.Serveres ved 8-10 grader.
 
Stout - Four Grain - Alc. 7,0 %
Brygget af de fire kornsorter hvede, byg, rug og havre. Flot mørk farve, lækkert og cremet skum. Fyldig og blød med tilpas sødme. Præget af den mørke malt, som giver et strejf af chokolade og kaffe. Dejlig humlet eftersmag. Kan absolut nydes alene ved 10-12 grader, men kan også anbefales til desserter - serveres hertil køleskabskold.
           
          
               Forårs Bryg er vores påskebryg...
 
Sæsonbryg:

Herslev Bryghus brygger forskellige sæsonøl i løbet af året, herunder juleøl, påskeøl  og meget mere. Bemærk venligst, at øllene herunder derfor ikke brygges hele året.
Ved at tilmelde sig vores nyhedsbrev kan man få besked om, hvornår de enkelte sæsonøl er klar.
 
Schwarz Bier - Alc. 5,5 %
Som navnet fortæller,er der tale om en sort øl, som har fået sin flotte sorte farve af ristede malte. Schwarz Bier er ligesom en pilsner undergæret og er karakteriseret ved en let drikkelighed, som man måske ikke forventer af en mørk øl. Smag og duft præges af de mørke maltes ristning. Sødme fra malten anes, men det er ikke en sød øl. Humlen gør sit til at bitterheden også melder sig. Schwarz bier er en øl, der passer virkelig godt til mad fx til god gammeldags oksesteg. Men er også dejlig, hvis man bare er tørstig.

Kategorien Schwarz Bier stammer oprindeligt fra delstaterne Sachsen og Thüringen i Østtyskland og har rødder langt tilbage i tiden, hvor meget øl var mørkt. I gamle dage mente man, at denne sorte øl var særlig velegnet for ammende kvinder og syge, der skulle blive raske.Vi mener nu, at Schwarz Bier er godt for de fleste. I dag er der ændret på forholdet mellem restsukker og alkoholprocent, hvilket giver det lettere pilsneragtige præg.

Vi synes, det kunne være spændende at være med til at udbrede denne "gamle", historiske og velsmagende øl i Danmark, hvorfor vi gik igang med at brygge Schwarz Bier. Schwarz Bier brygges om vinteren i januar/februar.  

Forårs Bryg - Alc. 7,5 %
Forårs Bryg er brygget af bygmalt,havremalt,humle og gær.Det er en overgæret øl,brygget med dansk bygmalt.Er flot korngul i farven,frisk i duft og smag med god fylde.Har både sødme og tilpas bitterhed i smagen med et strejf af citrus fra cascadehumlen.Forårs Bryg er en øl med karakter.Kan nydes som den er, men er også velegnet til en god frokost og til retter med lam.Serveres ved 10-12 grader.
Alkoholprocenten er på 7,5 og er dermed sænket med en halv procent i forhold til tidligere.Det har vi gjort,fordi mange har givet os tilbagemeldinger om,at det kunne være rart med en ikke alt for stærk øl til forårets festlige lejligheder.
Alkoholprocenten hænger tæt sammen med smagen i øllet - en stærk øl smager af mere end en lettere øl.Det har været afgørende for os at bevare meget smag i vores Forårs Bryg.Opskriften er den samme som sidste år,vi har blot brugt lidt mindre bygmalt i år.Vi håber,at I vil synes om dette års Forårs Bryg.
 
Maj Bock - Alc. 7,0 %  NYHED i 2007.
Maj Bock er en øl med tysk oprindelse. Den har et flot skum og en indbydende duft. Farven er varm og rødgylden. Brygget med store mængder mûnchenermalt, som giver en dejlig maltsødme. Moderat humlet med traditionelle tyske humle-sorter. En øl med karakter. Kan nydes alene eller til et solidt måltid mad.
Serveres ved 8-10 grader.
 
Gorms Bryg - Alc. 5,2 %
Er brygget til vikinger ! Nærmere bestemt til Vikingespillet i Frederikssund, som hvert år viser et vikinge friluftsspil i juni/juli måned. Gorms Bryg er en overgæret øl, brygget med rugmalt og tilsat honning. En dejlig fyldig øl med både sødme og tilpas bitterhed i eftersmagen.Serveres ved 8-10 grader.
 
Midsommer Bryg - Alc. 5,5 %  NYHED i 2007
Midsommer Bryg er en lys og let sommerøl. Inspirationen til denne øl er bl.a. hentet fra Belgisk Wit. Midsommer Bryg er brygget med pilsner- og hvedemalt. Desuden er der anvendt en del umaltet hvede. Som noget særligt ved denne øl er forskellige ingredienser fra birk anvendt i brygprocessen. Således har vi anvendt birkesaft for at forstærke smagen. Et udtræk af birkeblade er med til at give øllet et strejf af peber. Noget af humlen er erstattet af birkeved/bark, som er med til at give bitterhed til øllet.Både bark/ved og blade er fra vores egne birketræer fra markerne omkring bryghuset. Midsommer Bryg er lys i farven og let og blød i smagen, som skyldes anvendelsen af meget lyse malte. Mild i eftersmagen som følge af begrænset mængde humle.
Nydes afkølet en lun sommeraften...
 
Sommer Ale - Alc. 4,5 %
Er karakteriseret ved en dejlig frugtagtig friskhed.Er brygget af engelsk malt og humle
af bedste kvalitet.Sommer Alen er en let drikkelig øl og en god tørstslukker i sommervarmen.Serveres ved 8-10 grader.
 
Høst Bryg Mjødurt - Alc. 6,0 % NYHED i 2007
Er brygget for at fejre at kornet er kommet i hus. Det er en overgæret øl, som er brygget af byg- og rugmalt, humle og gær. Og så er den tilsat mjødurt, som er plukket på en eng i nærheden.Høst Bryg Mjødurt har en flot mørkegylden farve med et rødligt skær. Har god fylde og en dejlig krydret smag, som rundes af med en god lang bitter eftersmag, som mjødurten og humlen giver i forening. Nydes ved 10-12 grader.
 
Oktober Bock - Alc. 7,5 % NYHED i 2007
En øl med rødder i Tyskland. Er brygget af bygmalt, hvedemalt, humle og gær.Der er anvendt store mængder mørk münchenermalt og traditionel tysk humle.Dejligt skum, indbydende duft. Flot mørk ravfarvet øl. Kraftig maltsmag.Egner sig godt til et solidt måltid mad eller til en hyggestund en efterårsdag... Nydes ved 8-10 grader. 
 
Stjerne Bryg - Alc. 8,0 %
Er brygget af 6 forskellige slags malt, som giver øllet en flot rødlig nuance i det ellers mørke øl.Kraftig fylde. Stor mængde restsukker, som giver en dejlig sødme. Sødmen er afbalanceret med en relativ stor mængde humle i forhold til, hvordan juleøl traditionelt brygges. Dette gør, at øllet passer rigtig godt til den danske julemad. Julestemningen understreges af et strejf af stjerneanis og koriander.Det er en øl med karakter.Serveres ved 10-12 grader.
 
 
                  Stjerne Bryg i det fri...
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


© Copyright 2004-2010 Herslev Bryghus
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk