| Livsstilsmesse med øl fra Herslev Bryghus. | Skrevet: mandag, d. 31. marts 2008 kl. 09:18 | | Vi åbner butikken på fredag den 4/4. |
| I pinsedagene 9.-12. maj er der Livsstilsmesse - Ledreborg Country & Living ved Ledreborg Slot. Det overordnede tema er: Forkælelse, som kan prøves på mange måder, fx kan man opleve aquaspinning, kajakroning og dykning.Man kan også få plejet sin hud og glattet sine rynker. Og så har man mulighed for at nyde de smukke blomster og den skønne slotspark. Der er ialt 200 spændende udstillere, som hver især viser deres bud på forårets nyheder inden for: Have, blomster, indretning, børn, mode, gastronomi, outdoor living og fritid. Herslev Bryghus vil være eneleverandør af øl til Livsstilsmessen. Som noget helt nyt kan man forkæle sig selv ved at købe og nyde en særlig Ledreborg-øl, som er brygget af Herslev Bryghus. Herslev Bryghus har desuden egen stand på messen, hvor man dels vil kunne købe Ledreborg-øllen samt et udvalg af vores øvrige øl.Man vil også have mulighed for at give tilbagemeldinger på den nye Ledreborg-øl.
For yderligere oplysninger om Livsstilsmessen kan man læse mere på: www.countryliving.dk
På fredag den 4. april er vi klar igen med fredagsåbent i butikken mellem kl. 13 og 18. Her kan man købe vores øl og få en ølsnak over disken og der vil være mulighed for at se bryggeriet. Vi har de 4 faste øl: Hvede, Pale Ale, Pilsner og Stout i sortimentet. Desuden har vi stadigvæk lidt Forårs Bryg tilbage, ca 30 kasser. Vores Forårs Bryg er blevet vel modtaget af såvel kunder som presse og salget er gået rigtig godt. Det er vi meget glade for.
Med forårshilsen fra
Tore og Mette Herslev Bryghus.
|
| | Læs mere om Livsstilsmessen |
« Tilbage
|
|