Nyheder fra Herslev Bryghus

"Bare julen varede indtil påske..."Skrevet: mandag, d. 3. december 2007 kl. 16:05

Sådan afslutter Ole Madsen i Ekstra Bladet lørdag den 1/12 bedømmelsen af vores Stjerne Bryg, som fik 6 oplukkere i avisens test af årstidens kvalitetsøl.Bedømmelsen i sin helhed lyder som følger:

”Igen en vinder fra Herslev Bryghus, som altid brygger fremragende højtidsbryg.
Harmonisk, velafbalanceret og sødmefuld juleale, som elegant er afstemt med stjerneanis og koriander.Aromatiske ristede nuancer af kaffe,chokolade og moden frugt.Den varmende, let bitre afslutning passer rigtig godt til den fede danske julemad, men Stjerne Bryg er også fin til ostebordet.
Bare julen varede indtil påske…”

I Smag & Behags juleølstest (December-nr.,udkommet 1/12-07), hvor 60 forskellige juleøl blev smagt ved blindsmagning af en smagejury bestående af bryggere, brygmestre, kokke, gastronomer og særlige ”ølkendere”, fik vores Stjerne Bryg også topkarakter – sammen med Brøckhouse Julebryg.
I vurderingen lyder det :

”Crèmefarvet, tæt, kort skum.Farven er mørk rødgylden.Aromaen er præget af koriander, appelsin, mørke karamelliserede malte og hedvin.Smagen går i sødlig retning: Fyldig,frisk,blød og varmende mundoplevelse og lang sød eftersmag.En stor øl i perfekt balance – en rigtig god madøl.”

I Jyllands Posten skrev Christian Andersen søndag den 2/12 også pænt om Stjerne Bryggen, og her fik den 5 stjerner med på vejen.

Vi vil gerne sige mange tak for de de gode anmeldelser.Det er med stor glæde og tilfredsstillelse at brygge en øl, som bliver så godt modtaget.Det giver ekstra arbejdsglæde.
Og til dem, som gerne vil nå at smage årets Stjerne Bryg, og til dem som måske gerne vil smage én gang til, kan vi fortælle, at vi her ved indgangen til december måned stadigvæk har Stjerne Bryg på lager – hvor længe vides ikke…

Med juleølshilsner fra

Tore og Mette
Herslev Bryghus.

« Tilbage

Modtag vores nyhedsbrev
E-mail:   


© Copyright 2004-2010 Herslev Bryghus
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk