| Så er vores Stout på vej til dig... | Skrevet: onsdag, d. 8. februar 2006 kl. 10:17 |
| Netop som sneen smelter, så vejene igen bliver til at køre på, triller vores lille varebil ud med øl. Øllet kommer også til Fyn og Jylland - her er bilen bare større ! Og i ølkasserne er der vores nye øl : Stout - Four Grain. Som navnet antyder, er den brygget af de fire kornsorter : byg, hvede, rug og havre. Den har en flot mørk farve og et lækkert cremet skum. Er fyldig og blød med tilpas sødme. Præget af den mørke malt, som giver et strejf af chokolade og kaffe. Dejlig humlet eftersmag. Den gode smag varer længe i munden. Giv dig tid - og nyd den. Upasteuriseret og ufiltreret. 7 % alc.
Vi tilstræber, at alle vores forhandlere bliver forsynet i løbet af denne uge (uge 6) og i begyndelsen af næste uge (uge 7).
Vi håber, I synes om den.
Med venlig hilsen
Tore og Mette
Herslev Bryghus.
|
« Tilbage
|
|