| Pale Ale - Forårs Bryg - Gorms Bryg | Skrevet: fredag, d. 15. april 2005 kl. 13:54 |
| I afstemningen om årets ølnyhed 2004 fik vores Pale Ale en 3. plads. Det er dejligt, at der er andre end os selv, der kan lide vores øl! Tak til alle jer, der stemte på vores øl. Vores Forårs Bryg er blevet meget vel modtaget og godt anmeldt, hvilket vi er meget glade for. Bl.a. blev Forårs Bryggen kåret som en "Forrygende vinder" i Ekstra Bladet søndag den 20. marts, hvor 18 forskellige Påskebryg blev prøvesmagt på værtshuset "Den gyldne Hest" i Horsens, Ølentusiastredaktør Ole Madsens hjemby. Den er i vores sortiment frem til vores næste nye øl. Vores næste øl, Gorms Bryg, er brygget til Vikinge-spillet i Frederikssund og til vikinger i det hele taget. Årets Vikingespil i Frederikssund hedder Gorm og Thyra, og har premiere den 17/6-2005. Se mere på www.vikingespil.dk. Gorms Bryg er brygget med rugmalt og tilsat honning, og bliver mellem 5 og 6 procent i alkohol. Nærmere beskrivelse følger. Præsentationen af Gorms Bryg vil finde sted uden for Restaurant Snekken på Roskilde Havn ved Vikingeskibsmuseet lørdag den 14. maj. Her vil de gæve Frederikssundsvikinger kæmpe for det gode øl. Optrinnet finder sted kl. 14 og kl. 15.
Mange hilsner og fortsat godt forår
Bryggeren og hans kone.
|
« Tilbage
|
|