Nyheder fra Herslev Bryghus

Høst Bryg Mjødurt er klar.Skrevet: fredag, d. 8. august 2008 kl. 14:14
Maltbyggen er høstet.

 
 Maltbyggen kommer i hus...
Så er vi klar med vores Høst Bryg Mjødurt, som er en overgæret øl, brygget af byg- og rugmalt, humle og gær. Og så er den tilsat mjødurt, som er plukket på en eng i nærheden. Høst Bryg Mjødurt har en flot mørkegylden farve med rødligt skær.Det er en øl med god fylde og en dejlig frisk og krydret smag, som afrundes med en forholdsvis lang bitterhed, som mjødurten og humlen giver i forening.
Ufiltreret og upasteuriseret.Alkoholprocenten er på 6.
Nydes ved 10 - 12 grader.

I øjeblikket er vejret jo lidt ustabilt med byger i ny og næ, hvilket altid er lidt nervepirrende, når høsten står for døren. Derfor er det rigtig dejligt, at vi var så heldige, at få maltbyggen i hus i går. Så nu ligger kornet i en silo i vores lade, hvor det bliver luftet lidt og derefter skal det hvile i nogle måneder, før det er klar til at blive maltet. Herefter kan vi så brygge øl af det. Det glæder vi os til.

Mange høsthilsner fra

Tore og Mette
Herslev Bryghus

« Tilbage

Modtag vores nyhedsbrev
E-mail:   


© Copyright 2004-2010 Herslev Bryghus
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk