Bryggeriet - Herslev Bryghus

Gode råvarer er en forudsætning for et godt produkt.De råvarer, vi bruger er af fineste kvalitet, nøje udvalgt til hver enkelt slags øl.
Vi sikrer os løbende, at vores råvareleverandører overholder lovgivningen omkring anvendelsen af kunstgødning og pesticider.
Der bliver ikke anvendt genmanipulerede råvarer i vores produkter.
Vi arbejder hen imod at dyrke kornet til ølbrygningen på vores egne marker. Vi håber at blive klar til dette i løbet af 2008.
 
Herslev Bryghus bruger alle fire kornsorter, dvs. byg, hvede, havre og rug i ølbrygningen. De fire forskellige kornsorter er udgangspunktet for mange forskellige slags malte med hver deres egenskaber, som er med til at give de enkelte øl deres særpræg - med hensyn til duft, farve, smag og fylde.
 
Der produceres ikke ret meget humle i Danmark, hvilket hænger sammen med vores klima her oppe nordpå.Til hver øltype vi brygger,udvælger vi de bedste humlesorter. Vi køber humlen fra Sydtyskland (Bayern), Sydengland, Tjekkiet og USA.Humle giver aroma og bitterhed til øllet.
 
Vi bruger mange forskellige slags gær i ølbrygningen, idet forskellige øltyper kræver forskellige slags gær.Gæren omdanner sukker til alkohol og er desuden smagsgivende i det færdige øl.
 
Herslev Bryghus brygger øl efter simple principper, hvor godt håndværk er afgørende.
Vores øl er et reultat af en skånsom produktion.
Øl fra Herslev Bryghus er ikke filtreret, idet vi ønsker at bevare flest mulige gode smagsstoffer i øllet.Ved filtrering fjernes nogle af de gode smagsstoffer.Fordelen ved filtrering er, at det forlænger holdbarheden på øllet.
Øl fra Herslev Bryghus er ikke pasteuriseret.Pasteurisering er en kraftig opvarmning af øllet, hvilket vi mener går ud over kvaliteten, da det er en meget hårdhændet behandling.Omvendt er fordelen ved pasteurisering at øllets holdbarhed forlænges.
Øl fra Herslev Bryghus er ikke tilsat kulsyre, men indeholder kulsyre, som er dannet under gæringen.
Når vores øl forlader bryghuset, er det frisktappet og har en holdbarhed på
ca. 4 måneder. En undtagelse er vores meget stærke øl, som fx. vores Forårs Bryg og vores Stjerne Bryg, som på grund af det høje alkoholindhold har længere holdbarhed.
 
                       
 
                             Gode råvarer en forudsætning for godt øl.
 
 
 
 
 
 
 
 

© Copyright 2004-2010 Herslev Bryghus
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk