FacebookInstagram

 Praktisk:

 

Madaften med fokus på øl i og til mad

Tid: lørdag d. 4. oktober kl. 18-23

Sted: Herslev Bryghus' Gårdbutik

Pris: 495 kroner + gebyr.

Begrænset antal pladser

Billet: Via Billetten.dk

 

 

Mad tilberedt - og serveret - med øl

Ølmarineret sildØl som smagsgiver er interessant til meget mere end simreretter. Derfor har kok og kogebogsforfatter Christine Bille Nielsen valgt at sætte fokus på mad i øl med en dejlig middag i vores gårdbutik. 

På menuen kommer både fisk, skaldyr, vildt, kød og desserter - og alle retter er tilberedt med øl. Formålet er, at vise hvordan man kan anvende øllets mange forskellige smagsstoffer i et bredt udvalg af retter. 

"Øl er alletiders at bruge i mad, hvor det giver masser af smag, kraft og krydring til maden," fortæller Christine Bille Nielsen, som i øvrigt danner par med Bryghusets grundlægger Tore Jørgensen.

Til anledningen har hun komponeret en 5 retters menu, hvor øl indgår på forskellig vis i alle tilberedninger og stiger i smagsintensitet gennem måltidet.

Øllet skal ikke kun i maden, middagen ledsages naturligvis af et udvalg af Bryghusets øl i rigelige mængder. 

Christine præsterer denne aften en menu tilberedt de lokale råvarer, som hun på dagen kan samle, fange og plukke, så det er svært at sige helt præcis, hvad den kommer til at bestå af. Men den kunne se nogenlunde således ud:

MENU:

  • Fjordens fisk dampet i Hø øl, med porrer og ølhollandaise
  • Muslinger i Hvedeøl med selleri og kartofler
  • Salat med byg og ølbraiserede andekråser, røget andebryst og gulerødder syltet i malt-øleddike
  • Hjortesteg glaceret i Indian Pale Ale med peberrodsfløde, kålfest og løg
  • Malt-is med chokolade og æbler bagt i Stjernebryg

I løbet af aftenen vil Christine naturligvis fortælle om mad og øl og måske dele nogle guldkorn med gæsterne. 

Det er naturligvis også muligt at købe nogle af gårdbutikkens varer med hjem - det inkluderer blandt andet et bredt udvalg af øl, brændevin og øleddiker.

Prisen for arrangementet er 495 kroner + gebyr, og billetterne købes via http://www.billetten.dk/event/45775

Obs: ret til ændringer forbeholdes

 

Herslev Bryghus arrangerer kørsel til Roskilde Station efter arrangementet for 40 kroner. Dette aftales ved ankomsten. Såfremt man rejser med offentlig transport, kan man booke telebus fra Lejre Station. Læs mere her...