FacebookInstagram

Praktisk:

 Kulinariske Fortælleaftener

Tid: lørdag den 2. juni 2018, kl. 18:00

lørdag den 11. august 2018, kl. 18:00

lørdag den 6. oktober 2018, kl. 18:00

Sted: Herslev Bryghus' Gårdbutik

Pris: 445 kroner + gebyr.

Begrænset antal pladser

Billet: Via place2book.dk

 

 

Skamløse eventyr og gastronomi på gårdbryggeriet

Kulinarisk Fortælleaften

Vi vil fejre sommerens komme med sansepirrende mad og øl krydret med uartige eventyr, som genfortælles af eventyrfortæller, Annemarie Krarup.

Og man tror næsten ikke sine egne ører. Vi rødmer faktisk en lille smule ved tanken om de historier, vores forfædre fortalte for at fornøje og forlyste sig i de lange lyse sommernætter.

Historierne er mere end hundrede år gamle og blev oprindelig fortalt af gamle tandløse koner og mænd i usle hytter på den vindblæste, magre jyske hede.

Den tradition bærer vi ikke videre. Annemarie er på ingen måde tandløs og jorden omkring Bryghuset er rig. Det sætter også sit præg på den fem retters menu kok Gunnar Gunnarsson tilbyder gæsterne denne aften.

Annemarie Krarup og den svenske tegner og fortæller Mats Rehnman er netop udkommet med bogen "Skamløse eventyr".

Kulinariske fortælleaftner er et samarbejde mellem partnere i Nationalparken Skjoldungernes land, kokken Gunnar Gunnarsson, fortælleren Annemarie Krarup og Herslev Bryghus.

Maden og drikkevarerne stammer fra lokale producenter i partnerskabet ’En del af Herslev’ og fra naturen omkring bryghuset.  Alt er lavet fra bunden og maden passer naturligvis til øl.