FacebookInstagram

 Praktisk:

 

Godt bryg, god mad
Med Kyster og Berthelsen

Tid: Lørdag d. 30. november kl. 18-23

Sted: Herslev Bryghus' Gårdbutik

Pris: 595 kroner

Begrænset antal pladser

Billet: Via Billetten.dk

 

 

Godt bryg, god mad
-med Kyster og Berthelsen


Mød ølskribent Carsten Berthelsen og madskribent Carsten Kyster, når Herslev Bryghus inviterer til en aften med godt bryg og god mad i gårdbutikken. "Godt øl, god mad" er netop titlen på de to gange Carstens nye bog, som indeholder en række opskrifter og historier om øl og mad. 
 
Carsten Berthelsen er foredragsholder og forfatter med en brændende kærlighed til populærkultur, kulturhistorie, stor musik, blændende billeder – og øl! Han har skrevet adskillinge bøger om øl og øllets historie, ligesom han jævnligt underholder med inspirerende og morsomme foredrag om især øl og mad. Han er blevet kaldt "Øllets Stand'upper", hvilket meget godt beskriver den oplevelse, man får, når han fortæller.
 
Carsten Kyster er madskribent, madstylist og kok, og har blandet andet arbejdet sammen med Jamie Oliver i sin tid i London. Han er manden bag te-udsendelsen "Harry med Far i Køkkenet" på DR1 og kogebogen for børn "Harrys Køkken." Han skriver desuden jævnligt om mad i bl.a. Politiken, Bo Bedre og Alt For Damerne.
 
Sammen har de to samlet mange års erfaring og interesse for øl og mad i en spændende bog, som både fortæller øllets historie og giver en masse interessante og let tilgængelige opskrifter medd øl i centrum.
 
Denne aften bliver der kun brugt og serveret øl fra Herslev Bryghus (muligvis også øleddike) i og til maden. Formålet er at vise øllets fortrinlighed sammen med mad, at kunne parre mad og øl så det går op i en højere enhed.
 
Ambitionen er at vise ølles store muligheder i forhold til vin.
 
Aftenens menu:
 
  • Små hapsere bla. torsk rimmet i hyldeblomstøl, vanilje, kardemomme og chili samt ølnaise & cucumberland pølser - med Herslev Pilsner og Hvede
  • Kyllingeleverpaté med grillet brød og råsyltet grønt fra Søren Wiuff - med Herslev IPA
  • Stegt torsk med svamperagout og grønkål - med Herslev Pale Ale
  • Kalverullesteg med pære, citron, rosmarin, hvidløg og flere af Søren Wiuffs grønsager - med Herslev IDA
  • Chokoladekage Nemesis med pale ale og vanilje - med Herslev Stjerne Bryg
 
Prisen for arrangementet er 595 kroner, og billetterne købes via http://billetten.dk/event/40713
 
Herslev Bryghus arrangerer kørsel til Roskilde Station efter arrangementet for 40 kroner. Dette aftales ved ankomsten. Såfremt man rejser med offentlig transport, kan man booke telebus fra Lejre Station.