FacebookInstagram

Herslev Bryghus er mere end gode øl

På Herslev Bryghus brygger vi øl, tapper dem, pakker dem i kasser og kører dem ud til vores forhandlere over hele landet. Vi sørger for, at fadølsanlægget på restauranten fungerer, at tjenerne ved, hvad de serverer og at vores forhandlere får de helt rigtige øl på hylderne til netop deres kunder. 

Men Herslev Bryghus er meget mere end et sted, hvor vi brygger og distribuerer gode øl.

 

Landbrug:

Vi er et gårdbryggeri. Det betyder, at vi har vores eget landbrug, hvor vi dyrker korn til malt på vores egne økologiske marker.

Vi har også køer på marken, som i samabejde med Østagergaard afgræsser vores marker og giver jorden næring til næste års høst. Det er nemlig godt med dyr på marken i et økologisk kredsløb. 

 

Lokalt netværk:

Vi er også en innovativ, lokal virksomhed, som samarbejder med virksomheder i nærområdet. På den måde kan vi udnytte hinandens forcer og servicere kunderne med både bla. øl, mel, oksekød, øleddike og andre sure sager. 

Herslev-samarbejdet tæller pt Herslev Bryghus, Herslev Grønvirke og Østagergaard, men klyngesamarbejdet er i udvikling, og flere samarbejdspartnere er på vej. 

 

Cafe og mødested:

Vores gårdbutik er Herslev og omegns største (og eneste) cafe, hvor du kan mødes med vennerne og vende verdenssituationen over en god øl, en kop kaffe eller en sodavand.

Vi serverer også og afholder en lang række arrangementer med fokus på øl, mad og gode, lokale og økologiske råvarer.